Fra generalforsamlingen

Dato 16-05-2017

Generalforsamlingen var ikke ligefrem et tilløbsstykke, men var godt besøgt, og alle fik en god aften. Ikke mindst indlægget inden selve generalforsamlingen, om hvordan man med simple midler kan forebygge indbrud i hjemmet var rigtig spændende, og der var en del øjenåbnere for de fremmødte. Fællesspisnigen var et hit, og maden fra Fitidscentret var i top.

Selve generalforsamlingen forløb stille og roligt. Både regnskab og budget blev godkendt med klap, og under personvalg, var der genvalgt til alle. Noget de fremmødte roste, var det ny tiltag, så man allerede fra Grundpakken kan tilkøbe de programmer man selv ønsker.